Generhvervelse af kørekort
Weekendkursus
Hos Ravnsborgs Køreskole tilbydes weekendkurser specielt til dig, der skal generhverve dit kørekort. Her kommer du på hold med andre i samme situation – alle har tidligere haft kørekort og kender trafikken, så vi kan holde et højere tempo og fokusere på det, der er vigtigt. Vi arbejder med udgangspunkt i din erfaring.
Gennerelt om kurset
Klasseundervisning – ikke selvstudie
Jeg tror på, at den bedste undervisning sker i samspil med mennesker – ikke foran en skærm alene. Derfor får du her tavleundervisning kombineret med storskærm, hvor du altid har mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Jeg tilpasser undervisningen efter deltagerne og sørger for, at alle er med – ingen bliver efterladt i nødsporet. Det handler ikke bare om at komme igennem stoffet, men om at forstå det.
Vi går målrettet efter teoriprøven
Kurset starter med en gennemgang af centrale færdselsregler og typiske trafiksituationer. Herfra arbejder vi direkte hen imod at bestå teoriprøven – og vi gør det i fællesskab..
Vi retter prøverne sammen og tager os tid til at gennemgå de fejl, der opstår. Ofte er det de samme spørgsmål, der driller flere, og det giver anledning til gode, fælles gennemgange.
Alt er inkluderet – også mad og drikke.
Når du tilmelder dig et weekendkursus, sørger jeg for det hele. Forplejning er inkluderet, så du skal ikke tænke på madpakker eller kaffepauser – det klarer jeg.
Fleksible datoer – kontakt os for næste kursus
Jeg tilpasser kursusdatoerne efter efterspørgslen, så der er ikke faste weekender. Ring derfor gerne og hør, hvornår næste kursus finder sted.
Kontakt Mads på 40405038 for mere information.
Kommer du langvejs fra ?
Flere kursister kommer fra forskellige steder i landet. Mange vælger derfor at overnatte i Juelsminde, så de slipper for den lange tur frem og tilbage begge dage. Derfor har jeg lavet aftaler med Juelsminde Strand, der tilbyder billig og god overnatning.
Sådan forløber kurset.
Et weekendkursus hos Ravnsborgs Køreskole er tilrettelagt, så du får mest muligt ud af tiden – uden stress. Her er, hvordan weekenden typisk forløber:
Lørdag:
Kl. 8.30 – Velkomst og morgenmad.
Vi mødes i teorilokalet på Klakring Stationsvej 3, 7130 Juelsminde, og starter dagen stille og roligt med kaffe, the og brød.
Formiddag – Undervisning og de første teoriprøver
Vi går i gang med at gennemgå de vigtigste færdselsregler og typiske trafiksituationer. Herefter øves teoriprøver, som vi retter og gennemgår i fællesskab. Undervejs er der korte pauser, hvor du kan få frisk luft, strække benene – eller ryge, hvis du har brug for det.
Ca. kl. 12.00 – Frokostpause
Vi spiser frokost sammen og holder pause.
Eftermiddag – Mere træning og teori.
Undervisningen fortsætter med flere prøver og grundige gennemgange. Der vil være kaffe og lidt sødt til eftermiddagspauserne.
Vi runder dagen af omkring kl. 15.30.
Søndag:
Kl. 8.30 – Morgenmad og opstart
Vi mødes igen i teorilokalet på Klakring Stationsvej 3, 7130 Juelsminde, og starter dagen med kaffe, the og brød.
Formiddag – Fokus på teoriprøver
Vi fortsætter med teoriprøver, hvor vi finpudser detaljerne og arbejder med de spørgsmål, der oftest driller.
Ca. kl. 12.00 – Frokostpause
Vi holder en god pause og spiser frokost sammen.
Eftermiddag – Sidste runde og opsamling.
Vi tager de sidste teoriprøver, og alle bliver grundigt klædt på til at gå op til den rigtige prøve.
Kurset afsluttes omkring kl. 14.30.
Har du fået kørselsforbud?
Som ny bilist er du underlagt særligt skærpede regler de første 3 år efter du har fået dit kørekort. Denne periode kaldes en prøveperiode. Får du to klip i kørekortet i denne periode, risikerer du at få et kørselsforbud.
Kørselsforbud
-
Et kørselsforbud betyder, at din førerret midlertidigt inddrages. Du har pligt til at aflevere dit kørekort til politiet, og du må ikke køre bil, før du har gennemført et særligt forløb og bestået både en teoriprøve og en praktisk prøve.
-
For at generhverve førerretten skal du:
Gennemføre særlig køreundervisning
Bestå en kontrollerende teoriprøve og praktisk køreprøve Den særlige køreundervisning omfatter:
8 lektioner teoriundervisning
8 kørelektioner i trafikken.
Så snart du har bestået den praktiske prøve, får du din førerret tilbage – der er altså ingen fast karensperiode.
-
Hvis du har fået kørselsforbud på grund af:
Spirituskørsel
Narkotikakørsel
Kørsel under påvirkning af medicin uden recept
Sygdom, søvnmangel eller lignende... skal du gennemføre et ANT-kursus (Alkohol, Narko og Trafik), før du må generhverve førerretten. Dette kursus udbydes gennem Borgerservice.
Ravnsborgs Køreskole hjælper dig med alt det praktiske.
Jeg sørger for de nødvendige dokumenter og godkendelser og planlægger et forløb, der hurtigt og effektivt får dig tilbage på vejen – med overblik og tryghed hele vejen. Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Ring til Mads på 40405038.
Helbredsmæssig Køretest
En vejledende helbredsmæssig køretest har til formål at vurdere, om dit helbred fortsat gør dig egnet som bilist. Det handler om sikkerhed – både for dig selv og andre i trafikken.
Sådan foregår helbredsmæssig køretest
-
Du kan blive bedt om at gennemføre en køretest, hvis:
Din læge anbefaler det
Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer, det er nødvendigt
Du skal have fornyet dit kørekort og der er helbredsmæssige forhold, der skal
tages højde for
Politiet har brug for at få vurderet din føreregnethed
Det skal vurderes, om du har brug for særligt udstyr i bilen
-
Det er Færdselsstyrelsen, der træffer den endelige afgørelse, men det sker ofte påbaggrund af anbefalinger fra:
Din egen læge
Styrelsen for Patientsikkerhed
I visse tilfælde også Rigspolitiets bilinspektør, hvis der skal vurderes behov for særlig bil indretning.
-
Det er Færdselsstyrelsens prøvesagkyndige, som gennemfører den helbredsmæssige køretest.
-
Der findes to typer tests, afhængigt af formålet:
1. Vurdering af helbred og føreregnethed (60 minutter)
Du kører en planlagt rute med både by- og landevejskørsel, forskellige vejtyper og varierende trafik. Der kan undervejs blive stillet enkelte teoretiske spørgsmål for at vurdere din viden og forståelse.
2. Vurdering af behov for særligt udstyr (30 minutter)
Her er fokus på, om du sikkert kan betjene hjælpemidler i bilen, eller om der er behov for tilpasning.
-
Du modtager en skriftlig afgørelse om, at du skal til køretest.
Du skal selv sørge for at bestille tid til testen – det kan du gøre selv eller få en kørelærer til at hjælpe dig.
Du skal møde op i en godkendt skolevogn, så det er en god idé at lade en kørelærer stå for bookingen og stille med bil.